Bible

1 Om jeg end talte i menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, da er jeg blevet som et rungende malm eller en klingende bjælde. 2 Og om jeg end havde profetisk gave og kendte alle Mysterier og havde al kundskab, og om jeg har al tro, så jeg kunne flytte bjerge, men ikke har kærlighed, da er jeg intet! 3 Og om jeg gav alt, hvad jeg ejer, til føde for fattige, og om jeg overgav mit legeme til at brændes, men ikke har kærlighed, da gavner det mig intet! 4 Kærligheden er langmodig, mild, kærligheden misunder ikke; kærligheden praler ikke, den opblæses ikke; 5 den gør intet usømmeligt, den søger ikke sit eget, den bliver ikke bitter, den udtænker intet ondt; 6 den glæder sig ikke over uretten, nej, den glæder sig sammen med sandheden! 7 [[Kærligheden]] udholder alt, tror alt, håber alt, tåler alt! 8 Kærligheden ophører aldrig! Men om det så er profetisk gave: den skal forgå, eller tungetale: den skal ophøre, eller kundskab: den skal forgå! 9 Thi stykkevis erkender vi, og stykkevis profeterer vi. 10 Men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå! 11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; men nu, da jeg er blevet en mand, har jeg aflagt det barnlige. 12 Thi nu ser vi i et spejl, i en gåde - men da skal vi se ansigt til ansigt! Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud! 13 Så forbliver da tro, håb, kærlighed - disse tre; men størst af dem er kærligheden!